Ea og Eddie

Ea havde aldrig troet, hun kunne blive så betaget af et sted. Planen var at blive nogle uger, men der var godt at være i flodbyen, det blev til måneder. Så smukt der var ved floden mellem tvillingebyerne. Hun nød varmen, duftene og lydene, farverne og det højtråbende liv omkring markedet. Flere og flere kendte hun i byen. Hvorfor forlade det og tage hjem? På en måde var hun på vej, hvor var overhovedet hjem? 

Hver dag kommer hun hos Giovanas familie. Giovana havde pludselig stået der under en af de åndeseancer, Ea tøvende deltog i, og som både tiltrak og skræmte hende, smilende stod hun der med et blik, Ea ikke havde oplevet før, denne kvinde og så på hende som om de allerede kendte hinanden, og hvad var det, var det en flirt, hun havde gang i? Ea havde aldrig set nogen så smuk blandt byens skønne mennesker med deres farver og selvbevidste kroppe. Giovana bor med sine børn, sin mor og sine søskende i et af de store gamle huse ude langs floden. Sammen med en yngre søster, Lara, laver de mad, køber ind på markedet, fortæller historier, griner og drikker en sød frugtlikør, byens specialitet. Når der er byfest, går Ea og Lara ud sammen og danser. Aldrig har hun danset så godt. Lara lægger an på hende, drillende, det er foruroligende, det er okay, det er klart at hendes popularitet har at gøre med, at Ea har penge til at købe kød og fisk, ris og likør på markedet. Hun tør godt, hun vil længere, hun køber sig gerne vej ind i søstrenes og brødrenes tiltrækkende og skræmmende univers. Ea føler sig i live. 

For i huset bor også Eddie, pigernes bror. Eddie kommer slentrende ind når de sidder og pjatter og drikker. Hva’ så piger? Han stikker hovedet ind i stuen med sit frække grin og sin dybe stemme før han fortsætter ad den lange gang ind i huset. Hvad laver han? Ea holder øje med hvornår han går ud igen. Eddie er lige så smuk som søstrene med hvide tænder og sit store drillende smil, når han kommer slentrende i bar overkrop med en hvid T-shirt skødesløst slænget over de brune skuldre.

En grøn plastikstol sættes frem til Ea, Giovana giver kindkys og skræller en limefrugt. Eas forelskelse er abstrakt eller den er i det hele, i Giovana, Lara, byen, maden, likøren, farverne, kroppene. Giovana spørger tænksomt om udlandet som et generaliseret begreb der for hende omfatter det land, Ea kommer fra. Hun har hørt, der er lande i verden, hvor det ikke er tilladt at være enlig mor, er det rigtigt? Er det forbudt i Eas land? Nej. De snakker om arabiske kvinder med slør. Ea forsøger at forklare om kollektiver men kommer til kort. Er der racisme? Der er racisme overalt. Så glider snakken over i om hun kender Eddie? Hvem? Ea spørger på skrømt og alle fniser. Han kommer slentrende ind i shorts og kasket med en ghettoblaster på skulderen. Hvor blev du af? spørger han, og da er Ea allerede ved at besvime over opmærksomheden, mere skal der ikke til, men hun tager sig sammen. Han sidder med den ene balle på Giovanas symaskine og siger, han vil lave noget magi for at få hende til at blive. Til gengæld skal hun lære ham at reparere fjernsyn. Hvorfor? spørger hun, for det er hans profession at reparere fjernsyn, tit sidder han og fumler med et eller andet elektrisk, han har drillet med, at han hygger sig med at sætte elektroder til insekter og se dem sprælle. 

Disse søskendes far trommede i et af de prestigefylde voodoohuse. Når han satte sig ved stortrommen, siger hans børn, var der ingen ånd, han ikke kunne fremkalde. Altså hvis folk havde anlæg for at blive besat af en ånd, og han ville kalde den frem, så kom den, ikke? Eddie siger: En dag skal jeg sætte mig ved trommerne og kalde din ånd frem Ea, og den vil komme. Stensikkert. Da Ea forlader huset, er hun anspændt og svedig. Eddie står udenfor. Går du nu? Allerede? En anden dag fester de. De danser i køkkenet til disco og reggae og Silence is Golden med The Tremmeloes. Eddie og Ea udveksler komplimenter. Eddie har fødselsdag samme dag som dig, er du klar over det? spørger Giovana, I har samme stjernetegn. 

Han forsvinder en tid med ukendte gøremål, men så er Eddie der igen. Hva’ så Ea? Han rækker hende hele underarmen og stryger gennem køkkenet, hvor hans fjernsyn står med al indmaden ude og gulvet er halvt gravet op på grund af en forstoppelse i et afløb. Ingen siger noget, de andre ser stramme ud. Lidt efter kommer han forbi igen og klapper Ea på håret. Hun fornemmer at noget er galt, men spørger ikke, søstrene er tavse. Så befinder hun sig en aften til sin fryd og rædsel siddende på Eddies seng i værelset ved siden af søstrenes. Natten går med forskelligt andet end det der muligvis var meningen. Eddie har momentvis tandpine, han beder hende massere sin hovedbund. Først har han fremvist sine pornohæfter. Dér sidder på et falmet billede fire blege mennesker, nøgne og med Tuborg og en væltet Carlsberg samt en pakke Cecil på bordet. Bag på billedet står navnet Ole Christiansen og noget på engelsk. Hæftet er fyldt med rejste pikke i nærbillede. Ea interesserer sig ikke for porno, hun er irriteret over sit hjemlands industri. Eddie griner. Af yderligere forspil til det, der alligevel ikke skulle være, har der været følgende: Eddie slukker lyset og tænder en lille pære bag et kulørt billede af Sankt Georg med Dragen, hans beskytter. De sidder tavse foran alteret i hver deres tanker. 

I den tågede morgen fortæller Giovana at Eddie er lagt på is, fordi han har slået dem. Han ville muntre sig med søstrene, de ville ikke, og så for han på dem alle, også Giovanas lille datter. Lara lagde sig imellem og fik en på hovedet. Har Ea ikke set, hun går rundt med en hævet overlæbe? Ea kan ikke få orden på sine tanker men må konstatere, at næste aften sidder hun igen i værelset med Sankt Georg med Dragen. Eddie viser hende sin metalskattekiste der indeholder en stak kalenderbilleder af nøgne kvinder og en fingerring af enorm størrelse foruden en lighter, Eas tabte ørering og adskillige fotos af piger, han har kendt. I et parallelspor er Ea sig fuldstændig bevidst som iagttager af sceneriet fra et andet sted. Hun ser at den kvinde, der er sammen med Eddie, er parat til at gå, men ikke gør det. Han fremviser nogle kulørte hæfter, en blanding af spiritisme, vampyrisme og porno. Han kan lide dem, siger han, fordi de fortæller noget om kvinder. Og våben. Han har haft en drøm om, at Ea var i besiddelse af et elegant lille håndvåben, en stærk kvindelig skyder. Eddie snakker om varulve der foretrækker gravide kvinder, som de suger blod af. Han taler om folk der har lukkede kroppe, lukket med magi, så kugler og knivstik preller af. Hvordan lukker man kroppen? Ea forsøger at retfærdiggøre sin fortsatte tilstedeværelse i Eddies afskyelige univers med saglig søgen efter viden om det fremmede. Man syer et magisk pulver ind under huden på overarmen. Har hun måske ikke hørt om Exu, djævelen? Eddie hvisker navnet med ærefrygt. Man skal gå ud til en korsvej og stille det, Exu spiser, frem: Hvid rom, mel med palmeolie, en hanekylling og nogle lys, så skal man sige de rigtige bønner samt lægge et foto af den person, man vil ramme. Den, man har lavet denne magi imod, vil så få det virkelig dårligt. Hvis man ikke gør det rigtigt, eller hvis man ikke bliver ved med at fodre Exu, kan magien vende sig den anden vej og ramme en selv. Farlige sager. Eddie har overværet en uddrivelse af Exu, som havde ramt en fyr, en anden havde lavet magi imod. Fyren var blevet lam i benene. Ånden kommer kun ud med en hane, sagde præstemagikeren, hvis modmagi bestod i at overhælde hanen med olie og sætte ild til. Det skulle være om natten et sted i skoven. Hanen var levende, dens uhyggelige spræl og skrig viste, at det var Exu der blev drevet ud. Fyrens lammelse forsvandt, og han faldt grædende sammen foran præstemagikerens fødder og omfavnede hans knæ og takkede ham. 

Ånderne skal fodres, gentager Eddie, det er vigtigt at give dem, hvad de beder om. Præstemagikeren, som er hans ven, taler med ånderne. Engang var der en, der bad om en ged. Hvordan kan du vide, du er den, du siger? spørges der. Hvorfor vil du have en ged? Det viser sig så, at det ikke er den rigtige ånd, for den kommer senere i et andet medium. Hvordan taler man med ånderne? Ea spørger for at fjerne den smertende pinlighed, hun føler ved ikke at gå. Altså, svarer Eddie som til et lille barn, hvis dumme spørgsmål er ved at blive trættende, sådan her: Han tager et af de kulørte hæfter, det hedder Vampyr, han bladrer op på en side, hvor en ung, smuk pige konsulterer et ældre medium. Pigen ønsker at komme i forbindelse med en bestemt ånd. Ånden kommer i skikkelse af en anden ung, smuk kvinde. Ånden ønsker, at pigen skal kysse hende. Men hvordan kan man kysse en ånd? Kys mediet, siger ånden – gennem mediet – så vil jeg føle det, som om jeg bliver kysset. Mediet, den gamle, grimme kvinde, er helt væk i trancen. Fråden står hende om munden og tanken om at kysse hende er ulækker, men den unge pige gør det. Ånden forsvinder og så videre, resten er pjat, siger Eddie og lukker ned for den halvpornografiske spiritisme. Samtalen foregår i en underlig flirt blandet med afsky og vrede. Senere kommer Freud-scenen, hvor Ea forsøger at tolke Eddies drøm om, at hun skulle have et skydevåben. Kan han godt lide våben? Det kan han. Hvorfor vil han have et? For at kunne forsvare sig. Mod hvad? Livet er farligt. For eksempel er der noget med en fyr i ludergaden, som sælger stoffer og har været ved at bringe Eddie i vanskeligheder. Men hvorfor drømmer han, at Ea har et skydevåben, drømme er jo ikke sådan bogstavelige. Ea kan godt høre, hun lyder belærende. Det er ligesom med ånderne, hans egne ånder, de er en slags symboler. Hun kan næsten ikke holde ud at høre sig selv. Så råber Giovana fra køkkenet: Der er telefon til ånden! Hun har smuglyttet. Der er en lille hån i hendes stemme. 

Dér slutter det. Og dog. Eddie trækker sig fra de andre, kommer sjældent ind når de fester. Ea kæmper for at få ham ud af tankerne. Stemmen og det rullende grin, skuldrene, den smidige gang. Hun tager væk fra byen, rejser rundt, sidder på lange busture, kommer tilbage, genoptager festerne med Giovana og Lara, men det er ikke det samme. Eddie ser de ikke noget til. En dag bliver det tid at tage af sted. Forelskelsen i byen er der stadig, Ea håber at komme tilbage, men for nu er det slut. En af de sidste dage har hun aftalt med søstrene at tage en tur op i bjergene til en lille by, hvor familien dyrker et stykke jord. Giovanas børn er med, de lejer en bil, solen skinner, det gør den altid, men denne dag er der en sval brise og klar sprød luft. Det er en særlig dejlig dag, de ser ud over floden og tvillingebyerne, der spejler sig i vandet midt i udsigten deroppe fra stedet, de kalder rosmarin. De spadserer blandt små tropiske huse i appelsinlunde, de leger med børnene, de pjatter og flirter og pludselig er Eddie der, vidste han, Ea skulle rejse? Han er lige så ædru som pigerne. Ingen taler om likør, der er en stemning af ro og idyl. Søndagsudflugt med familien. Ea går med det mindste barn på ryggen, Eddie kommer op på siden af hende. Skal du virkelig af sted? Jo, hun bor jo trods alt ikke her, hun har et andet liv, ikke? Der er ingen mislyd. Eddie tager det andet barn op på skuldrene. De småsnakker og spadserer side om side med hver sit barn, og der er ro omkring dem og i dem. 

Der går nogle år. Eas liv bevæger sig i forskellige retninger uden at ende i noget bestemt. Hun skriver med folk i flodbyen, men ikke Giovana og Lara. Det siges, at de er flyttet. Det siges, at Eddie er blevet gift og bor længere nede ad floden, men at han drikker og er ude i noget med bander. Han er blevet set med en pistol. 

Ea indgår endnu mere i byens liv. Hun er blevet et kendt ansigt, hun har gode forbindelser og finder sit eget sted. Hun nyder det velkendte ved at spadsere langs floden, at kende hullerne i fliserne i parken og en aften er hun på vej hjem, det er allerede mørkt. Psst, lyder det, Ea! Der står Eddie. Mager, anstrengt, skuldrene oppe om ørene. De følges og drikker frugtlikør i en bar ved hjørnet, et sted med papirklip i alle farver og stole og borde og en butik med mange flasker. Så står de sammen ved baren. Om hun havde tænkt over hans forslag? Det drejer sig om et forslag om at gifte sig med ham, fremsat engang tidligere da likørindtaget var på sit højeste. Hm, tja, næ… Du skal ikke tænke, siger han, jeg tænker aldrig over, hvad jeg gør. Ea er sig bevidst som en opdragende mor, da hun siger, at ting, der har konsekvenser for resten af ens liv, må man tænke over. Eddie taler om første gang, de mødtes. Han fortæller om sit liv, hun tænker på skæbne. Det meste af hvad han siger er frastødende. Har hun set hans tommelfinger? Han slog sig, da han ville smække sin to-årige datter en på hovedet. Ea siger, du er afskyelig. Han siger, du forstår ingenting. Han taler om at slå ihjel. Jeg slås ikke, siger han, jeg slår ihjel. Ea siger, hvor kommer den vold og vrede fra? Han svarer ikke. Afstand. Alligevel sidder han lidt efter i sofaen i dagligstuen i lejligheden hvor hun har lejet et par værelser og lytter til hendes medbragte musik. Mendelsohns En skærsommernatsdrøm. Fortæl mig hvad klassisk musik er, siger han. Han lytter med høretelefoner og taler for højt og synes, det er smukt og spørger, hvad det ville koste ham at komme til hendes land. Hun svarer som hun har gjort før, at det er nærmest umuligt, det er vanvittigt dyrt, man skal kunne et andet sprog. Men hun har jo lært deres sprog, skulle han så ikke kunne lære hendes? Hun har været vant til at lære fremmede sprog, siden hun var barn, siger hun, højrøvet, hun hører det, hun har lært latin, som hjælper, når man skal lære andre sprog. Sig noget til mig på latin, siger han. Latin tales ikke mere, det har ikke været talt i over tusind år. Hun kan godt høre, hvor rædsomt overlegen, hun lyder, men stopper ikke. Latin er roden til spansk, italiensk, portugisisk. Hold da op! siger han. Hun fortsætter, nævner navne fra musikken: Beethoven, Mozart, Villa-Lobos. Alle ukendte for Eddie. Så sammenligner hun med festerne her. Fulde af lokal musik, som var fremmed for hende, indtil hun begyndte at studere den, det tager tid at lære at værdsætte en musikalsk tradition, hun har stadig svært ved at skelne de forskellige sange og rytmer fra hinanden. Hun fortsætter i sit klodsede forsøg på at træde ned fra den høje hest. Han siger, at hvis han havde haft en bil, kunne han have hjulpet hende med at lære egnen at kende. Han kunne have taget hende med ud til en gammel kvinde, der kender det hele og kan spå, hun kunne have fortalt dem deres fremtid og skæbne, og i det hele taget kender han mange små steder heromkring, hvor de gamle kan deres magi, steder med stærke kræfter.

Det sorte er hans domæne. Hvordan kan den nærhed, hun føler, forklares? Fælles stjernetegn? Alt har sit øjeblik, siger hun, der er intet tilbage af den gamle flirt. 

Da Mendelsohns musik når til bryllupsmarchen, lytter de begge, han griner. Den kender han godt. Hun taler om midsommer og trylleri og magi.  Hvorfor kommer du så her og interesserer dig for vores magi? spørger han. For at sammenligne, lyver hun. På det tidspunkt og mens bryllupsmarchen stadig spiller, har hun rejst sig og vil slutte og fumler med nøglen til sit værelse. Så rejser han sig også og siger, at han har fattet budskabet. Han smiler, det samme gør Ea. Han skal gå, og så giver hun ham et oprigtigt knus, og han svarer med et hurtigt overstået kys. De griner. 

Tænk over mit forslag, siger han så, om giftemålet. Hvis hun har et svar, så ved hun, hvor hun kan finde ham. Hun aner det ikke, er ligeglad, men siger: Det er venskab. Han smiler og siger, når du kommer igen, skal jeg vise dig alle de hemmelige steder. Mon dog? Ea omfavner ham igen.

Novellen er inspireret af mennesker, jeg har kendt, lokale og besøgende, da jeg under et feltarbejde boede i en mindre by i Brasilien i 1980erne. 

                                                                                                             Inger Sjørslev